Impro med børn – Fortællingen

Hvem er bedre til at improvisere end børn? At lege og at få 2 og 2 til at blive til 5.

Men glemmer børn at lege? Vi elsker det i Kosmonauterne og har derfor skabt et innovativt koncept hvor skoleklasser sammen med os skaber en ny fortælling. En fortælling der aldrig er lavet før og som ingen af os kan lave alene.

Er det lige efter sommerferien kan vi lave elevernes samlede feriefortælling, hvor vi tager Amandas tur til Harzen hvor fordækket punkterede og digter videre på historien ud fra Bertrams tur i den store vandrutchebane i Lalandia og hjemturen bliver i Kano fordi Cecilie var på kanotur i Sverige. Gennem hele historien er børnene med på scenen og bidrager sammen med improskuespillerne til at få skabt en sjov og god historie.

 

2 Kosmonauter kommer på besøg med kufferten fuld af parykker og jakker, som børnene ifører sig undervejs. Forestillingen varer ca. 45 minutter og kan handle om “En dag på skolen” eller en hel opdigtet historie om “Vores skole i 2050” Eller hvad I lige har af emner i øjeblikket.